
Grafisk Designer
& Stories to tell
Grafisk magi
Grafiske opgaver løst for mine skønne kunder. Annoncer, logodesign, flyers, plakater,
foldere, visitkort, reklamekort, roll-ups, skiltning, visuel identitet.
Grafiker & meget mere
En kreativ sjæl med ordet i sin magt
Altid en kreativ sjæl! Troede ellers jeg skulle være journalist, da jeg sad og kedede mig lidt i lære som kontorassistent...Heldigvis landede jeg i den kreative branche. Er uddannet
grafisk designer i 2001, og har slået mine folder både på old school
trykkeri, og i flere mediehuse. Jeg har desuden været med til at starte
en helt ny ugeavis op i 2015, og jeg tilstår gerne mit hjerte stadig
brænder for bladbranchen og dens klassiske annonce produktion. Nu er vi bare
rykket over på mere digitale platforme - men det handler i
bund og grund
stadig om de samme ting - storytelling både i ord og billeder.
Alt i alt har det hele givet mig en super allround
grafisk viden fra idé til tryk.
Jeg kan tilbyde alt i klassiske tryksager: logodesign, flyers, plakater, annoncer, visitkort etc.
Jeg kan også hjælpe dig med online produktioner til dine sociale medier.
På Sociale medier kan du desuden finde mig på
Instagram og Facebook, hvor jeg elsker at dele ud af mit liv som
freelance grafiker, gode tips til grafisk design, og mine relaterbare grafiker bobler.
Lolland i hjerte & sjæl er mine egne words to live by. Jeg er lokalpatriotisk og elsker min hjemstavn.
Bondeknold, poptøs, horror-freak, musiknørd, hiphopper, dåseåse, bogorm...
Jeg er Maria og alt herover - din smilende kreative freelance grafiker :-)
Min arbejdsproces
1. UFORPLIGTENDE SNAK
Vi tager en uforpligtende snak, hvor jeg koder mig ind på hvad dine ønsker er, og om det er noget jeg kan hjælpe dig med.
2. HVAD KOSTER DET SÅ?
Jeg får et overblik over opgaven, udregner et pris, og fremsender et uforpligtende tilbud på mail. En grafiker koster lidt mere end en design app. Til gengæld får du en anden service og kvalitet.
3. SELVE ARBEJDSPROCESSEN
Ved indgåelse af samarbejde fremsender jeg en aftale der skal godkendes. Her fremgår omfang, pris og estimeret tid. Jeg går herefter i gang med at designe.
4. KORREKTURGANGE
Fleksibel korrekturgang - det handler om, at du som kunde er tilfreds med dit resultat. Som regel angiver jeg dog ved tilbud antal gange korrekturgange.
5. AFLEVERING AF OPGAVE
Når opgaven er godkendt, sender jeg alle relevante filer til dig eller efter aftale til dit trykkeri. Logo sendes altid i fuld logobank med alle relevante filformater samt forklaring til hvilke formater de forskellige filer hører til.
6. OPFØLGNING PÅ OPGAVE
Er alt som det skal være? Vi tager en lille opfølgning på om alt materiale er lige som du forventede. Her vil jeg som regel også spørge om jeg evt. må vise din opgave på mine sociale medier.
Kontakt
Grafiker Maria Wrona
Østergade 5b 1 th, 4930 Maribo
